Archive for maj, 2011

Storebror

Jeg skal være storebror; mor har en baby i maven! Så maven får masser af kys og kram. Jeg glæder mig rigtig meget og ønsker mig en lillesøster eller storebror……nu får vi se! Jordemoren har været på besøg, og jeg fik lov at høre hjertelyd, på både mor, far, baby og mig selv.

Jeg fik lov at annoncere det til min og mors fødselsdag, og moster begyndte at tude. Hi hi. De blev allesammen mægtig glade og sagde tillykke. Jeg havde forresten en rigtig god fødselsdag, med en masse fede gaver og jeg spiste 3 stykker lagkage. Tak til jer allesammen.

Jeg øver mig meget i at blive storebror, så I kan tro, jeg er dygtig til mange ting. Mor og far har været til samtale i børnehaven, og alting går bare rigtig godt. De siger, at jeg er en dejlig dreng, og nu bruger jeg jo slet ikke ble længere, så ekstra bonus til mig.

You are currently browsing the Stormfulde højdepunkter blog archives for maj, 2011.